røde´anders
sadde·tørv| røde´anders | sadde·tørv |
subst. _ med sideformen sad. _ udtale »kort (med noter); (desuden:) *saj SDjurs (Krist.FK.169); *såd HadsH (MØJy).£ _ genus: fk. el. stof´neutr.£ _ plur.: ´er (K 6.2) alm. (på Als og Sundeved samt i Angel med genkomst af ´r´ i indlyd: Ásarè, *sårrer); u.end. NVJy, MVJy´N (spor. vsa. ´er), $Give, sideform i SVJy´NØ og MØJy´S; også *søj FanøUgebl.1981.36.
\ Ìogså söj¶ Hards´SV, Bjerre; Çdog sa·j $Mandø; Èogså Ása·tj ´S; også Ása· Sundeved´V; ¢vsa. Ásårè; £da tørv normalt optræder som en flerhed af samme art, vakler sprogbrugen stærkt mellem, at de omtales som genstande (i plur.) og som materiale (i stof´neutr.), og der ses sammenblanding af disse former (som når materialet betegnes med plur.´formen *sojr i citat fra Fanø ndf.).
[1611: (plur.) *saier (Frost.Ringkjøbing.23); 1678: soj Hards (Vider.II.532); 1732: (plur.) sarrer VSønJy (SJyMSkr.1962.114); af uvis opr. (hvad angår de enkelte udtaleformer), men formerne (med stød) nord for linjen A´A kan jævnføres med enstavelsesformer som frisisk saed mv., formerne syd for (med længde og hvor muligt tonal acc.2) svarer til nedertysk sode, frisisk sade mv., jf. ODS.XVIII.369]
1) = græstørv (sjældnere lyngtørv), ikke beregnet som brændsel; skåret i eng eller hede, fortrinsvis på sandbund, men evt. også af overjorden i mose (jf. hunde·kød); form og størrelse afhænger af brugen; jf. Ord&Sag.2014.46 [MVJy, Sydjy (± Bjerre), Sønderjy, spor. i MØJy´SV og Bjerre; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Kun naar Lyngtørv skal bruges til Brændsel, hedder de "Tørre" (= tørv), alle andre Lyng´ og Græstørv hedder "Sajer". SVJy. Saj var ogsaa (ligesom »hedetørv) et Slags Overfladetørv, men med den havde man ikke saa megen Ulejlighed (med tørvens form). Med et glidende Stik ved hver Side og et ind under og fremad var den løsnet. Saj sattes (om vinteren) op ad Muren for at beskytte Lervæggen og lune mod Frosten. Paa Gaardspladsen lagdes der et Lag af dem. De havnede til sidst i Møddingen, naar Kreaturerne, der passerede hen over dem i Gaarden, havde traadt dem i Stykker (og klattet på dem). SVJy (RibeAmt.1931.721). overalt i Vestjylland blev Husrygningen belagt med et Lag Græstørv, "Sojjer", der hindrede Regnen i at trænge igennem. Disse Græstørv ¨ var temmelig lange, vistnok ca. 1 Meter ¨ den ene Sidekant var tyk og noget skraat afskaaret, den anden temmelig tynd. De lagdes tværs over Husryggen med den tykke Kant nedad og den anden skraat opad, saa den ene Tørv hvilte ¨ oven paa den foregaaende ¨ Mønningen blev ret tyk, og ¨ der skulle mange Mantørv (jf. møn·tørv) til et Hus. Raunkj.VH.30. Egentlig skulde "e sajje" nå (tværs) over mønningen, der tit var meget bred, men som oftest kom der een på hver side og een ovenpå. LBælt. en "hus" af såj¶ med tag af rafter og lyng ¨ lå ude på heden og brugtes som læskur for fårene. $Vroue. Hernings første Skomager ¨ boede først i et lyngtækt Spændhus, hvis Vægge ¨ delvis var opført af Soj. HPHansen.GD.104. Når der bliver lagt et Lag Sajer oven på dette Slydd (= bræddeloft, jf. slyde x), kaldes det Hjå¬ (jf. Ìhjald) (og bruges til opbevaring af hø, halm mv.). SVJy. på Lemvigegnen var der i hjemmelsmandens ungdom enkelte brønde af græstørv, soj. Man skulle tage vandet med forsigtighed! Pirrede man for meget op i en sojbrønd, blev vandet mudret. MVJy (Budst.1960.206f.). Naar Flammerne døde bort, og det kun gløede i Milen (hvor der blev brændt »kultørv), blev Milen dækket med Græstørv, "Sajder" og derefter med løs Jord (for at hindre, at tørvene i milen brændte helt til aske). SJyMSkr.1940.72. Desuden brændtes mange Saj til Aske til at forbedre Dyrkningsjorden med. SVJy (RibeAmt.1931.721). è ¡gri·s di ¡fæ¿è èn ¡sar· = Grisene de får en Sadde _ til at rode i og æde af _ der er Jern i den. $Emmerlev. Man stjal ofte sarè fra en andens Grund. Fattigfolk var nødt til det, da de ingen Grund havde, og ingen (andre) vilde have sin sparsomme Jordplet ødelagt af Saddegraven. $Aventoft. _ (overtro:) Man graver en Græstørv (Sait) om Aftenen inden Solnedgang, hvert Spadestik mod Solen. Under Græstørven trækkes et Barn, som har engelsk Syge (Rakitis). Tørven bliver lagt til Rette og gror fast igen, og Barnet skal blive sundt. ØSønJy (SJyMSkr.1953.42). _ (talemåder, med varianter:) Alt hvad der fylder, det feder, sagde manden, han gav sin so såder. Krist.Ordspr.464 (men næppe Vends, skønt kilden er NikChrist.). om en, der er daarlig til Bens, skjævbebnet: "Han grawer Klyen mæ den jæn· Bien aa skjærer Saa¶j mæ den annen" (= han graver »klyne med det ene ben og skærer sadde med det andet). SØJy. æn fo¶r et Row eñèn æn fo¶r æn Soj¶ öw¶r è Hu¶j = man får ikke ro, førend man (i sin grav) får en sadde over hovedet. Hards. Naar en ¨ jordbegærlig Mand døde, lød det: "No ska han fraa aaeld de Joer, han ve Tyveri haa samlet sammel, o no foer han et mier som aaeld vi ander. De æ jo kun en trej Al Hwol mæ Sajer o, vi tesist haaer behov" (= nu skal han fra al det jord, han ved tyveri har samlet sammen, og nu får han ikke mere end alle vi andre; det er jo kun en tre alen hul med sadder på, vi tilsidst har behov). SVJy (RibeAmt.1939.57). \ (også:) såj¶è, egl. græstørv, nu også om ukrudtsbevoksede partier, klumper, der går løs f.eks. ved harvning. *$Bjerre.
2) = overfladetørv i almindelighed (såvel til brændsel som til andre formål); skåret i hede eller i overlaget af mose; modsat egentlige (gravede el. æltede) mosetørv (jf. skår·tørv); form og størrelse afhænger af brugen [Thy´N, Mors, Sall, spor. i Østjy´M og MVJy´N (jf. citat fra MylErich. ndf.); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
sòj¶ = overfladetørv, skrællet af en moses overflade med græsset på. Så kan de brænde og er da det samme som »klynetørv (i Nordthy) eller hugtørv (i Sydthy) eller huggentørv ¨ på Mors (jf. hugget·tørv), men alle steder er navnet sòj¶ kendt. De kan dog også være skåret af engoverflade eller mark. Så kan de ikke brænde og er da det samme som »digetørv, »vogtetørv og lign. $Torsted. Hedebonden afskræller den (dvs. »lyngskjolden) i firkantede Flager med Lyngstubbene paa, bruger den til Brændsel, til Strøelse under Kreaturerne og kalder den i saa Fald "Tørv" eller til at bygge Faarefolde og Redskabshuse og Tørveskur af, og da hedder den "Saad", eller ogsaa til Diger (dvs. indhegninger). MylErich.JH.38. sòj¶ = grønsvær, som graves af i mosen, for at man kan komme til tørvejorden. Det bruges ikke til noget, skrælles bare af og smides væk. Men andre store sòj¶ af grønsvær bruges til diger (dvs. markskel) og til »møntørv. HundborgH (Thy). So·j, tynde græstørv til at lægge paa steendiger. Schade.138. I gammel daww sta¶ped di uwwnsmond mæ sòj¶, mæn såmm had òså æn trÉda¶r = i gamle dage stoppede de mundingen af (bage)ovnen med sadde, men nogle havde også en trædør. $Lild (AarbThisted.1968.63).
| røde´anders | sadde·tørv |
| Sidens top | |
}){kind=link}