knytte·klæde

knytte·sted

knytte·knude

subst.

[< Çknytte 1; spor. i SVJy´SØ, desuden $Mandø, $Hostrup og én kilde på Als]

= hårdt bundet knude (som ikke er let at få op igen). biñ¶ æn knø§tknu·Û (= bind en knytteknude!), som ikke lader sig trække op, modsat ¨ »drageknude. $Darum. (også uvillet:) Æ ¡Trå¶j æ gåwn i ¡Knøt¡knu·r = Tråden er gået i "Knytteknude" (dvs. hårdknude). HostrupD.II.2.119.

knytte·klæde	knytte·sted
Sidens top