Ìknytte
knytte·dug| Ìknytte | knytte·dug |
Se også Ìknytte (subst.)
verb. _ knøt/knø÷t/knø§t/Áknø(÷)t (K 1.4, K 1.5) alm.; knet $Anholt, $Tved. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: i alm. = inf.; ´et (K 6.1) dominerende i Østjy´M, spredt i yngre kilder fra øvrige Jyll. _ ptc.: knøt alm.; ´et (K 6.1) dominerende i Østjy´M, spredt i yngre kilder fra øvrige Jyll.
[beslægtet med knude x]
1) = binde i knude; binde sammen vha. knude(r) [alm. i Nørrejy, spor. i Sønderjy] dræµèn blywèr òså wæn¶ te¶ å bro©· djÉr heñ¶èr; di ska wæn· dæm te¶ å knø§t æn bòsmañsknuw·Û = drengene bliver også vænnet til at bruge hænderne; de skal vænne sig til at knytte en bådsmandsknude (etc.). Kvolsgaard.F.58. Pigeren baj djÉ Hwòklæj tæt nij¶r i Pajjen å knøt´æ i Nakki = pigerne bandt deres hovedklæde tæt ned i panden og knyttede det i nakken (når de i høsten skulle til at binde op, jf. Ìbinde 3.1). AEsp.GG.16. han ¡knøt è ¡snæ·r®boñ = han bandt snørebåndet. $Torsted. (ved reparation af fiskegarn:) han ¡so¿r å ¡knø§tèt o¶ èn ¡ru·s = han sad og bandt på en ruse. Hards. Halmbåndene til at binde Rugnegene sammen til Kærve æ ¡samèlªknøt (= er knyttet sammen), ikke snoet. Fjolde. \ faste forb.: knytte ¡til, knytte til¡fremme. knøt te¡fra·m = knytte strengen (= »trendegarnet i væven) til »knytvollen (jf. knytte·vol) og denne til »underløberen. *AEsp.VO. å knøt ¡te, bruges om hele opknytningsprocessen (inden brug af væven). *Han. _ knytte ¡op. a) = binde op, løsne (en knude). *AEsp.VO. *$Torsted. _ b) = forkorte (et tøjr, vha. løkke) [spor. i Vends og Thy; syn.: lænke x] knøt èn ¡tyj·r ¡òp = forkorte tøjret ved at lave en løkke på det (et tøjr forkortedes gerne en "favn", målt med udstrakte arme). $Torsted. Køerne stod og var knøt åp ¨ dvs tøjret var forkortet ved, at der var slået en løkke og en knude på det. Vends. \ (ptc. som adj.:) knyttet klæde = »knytteklæde [spor. afhjemlet; syn.: Ìknytte] èn ¡knøt ¡kle· = et klæde, der er brugt som indpakning, og hvis fire hjørner er knyttet sammen to og to over kryds. det bæres i den ene knude. Tidligere brugtes denne indpakning meget. $Torsted. \ (også) = sno, flette (pisk etc.) [spredt i Østjy´S, spor. i øvrige Nørrejy] de var ikke alle Drenge givet at kunne flette, knytte eller slynge en god Piskesnært (iflg. F.II.231 forskellige måder at flette på). ØH.1949.67. di blöw ¡knø§tèt a ¡fi·è ¡to§tè = de (piskesnører) blev knyttet af fire »totter (= strenge). $Give. Om Efteraaret støbte vi ogsaa Lys, efter at vi Børn et Par Aftener havde knyttet Væger til Lys. AarbThisted.1933.339. \ (spec.:) vi ska knøt (raabtes af Tækkemanden ind til Hjælperen paa den indvendige Side), dvs. stramme »Tagrebet ved at rykke skiftevis paa udvendig og indvendig Side. *$Vorning.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lukke (hånden) fast sammen; oftest i forb. knytte næverne [alm. nord for rigsgrænsen, spor. syd for] han knøt æ nøvver (= næverne), kan også bruges, hvis man virkelig tager fat på et stykke arbejde. Mors. (talemåde:) Hanj er ejt baang for aa gi nøj, han knøtter ejt hans Haaen = han er ikke bange for at give noget; han knytter ikke (bare) hånden. Han. \ faste forb.: knytte næve (ad nogen) (el. lign.) = true med knyttet næve [spredt afhjemlet] Men i kan trov at ¨ haj knøt nøv a ejnar seen haj traf ham davi ætter = men I kan tro, at han knyttede næve ad Ejnar, da han traf ham dagen efter. EJensen.K.75. (talemåde:) de ær eµèn så¿© å knø§t si nöw· fu koµèns niès, næ¿r èn sej¶èr i si lom· = det er ingen sag at knytte sin næve for kongens næse, når den (dvs. næven) sidder i éns lomme. $Lødderup. _ knyttes næve = navn på styrkeprøve blandt drenge [syn.: Ìknubbe 3 (forb. knubbes næve)] knø§tès nöw· = slå næverne mod hinanden, (for at se) hvem der først giver sig. *$Darum. _ knyttet næve (i kilderne ofte vanskeligt at skelne fra knyt·næve) [alm. nord for rigsgrænsen] (efter fåreslagtning) stow wi jo ¡så å ¡bo·©èÛ mæ wò ¡knø§t ¡næw· å bo©èÛ è ¡skiñ¶ ¡lø¿s å fæk ¡dæñ¶ å¿ = stod vi jo så og pressede (jf. Ìboge 1) med vores knytnæve og pressede skindet løs og fik det af. Thy. haçj gabt så hÒw¶t, de mæ ku ha jawè i knøt nöw· i muçj¶ ¡å ham = han gabte så højt, at man kunne have jaget en knyttet næve i munden på ham. $Børglum. (talemåde, ironisk:) di ¡pasè te hi¡nå·n lisèm èn ¡knøtè ªnøw te èt ¡blo¿ ¡yw = de passer til hinanden ligesom en knytnæve til et blåt øje. $Gosmer.
3) = strikke [< nedertysk knütten (jf. DF.XXIX.139); spor. i ØSønJy´S (syd for rigsgrænsen) og i SSlesv; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Ìbinde 6, pinde x, pregle x] vi skaÏ knøt Áhuès = vi skal strikke strømper. Angel. væn æ gik a ¡jæt a ¡kyèr, så ¡knøt æ dè¡ve, ¡så ha· æ è ¡nochèÏ ¡i·ªha·cht = når jeg gik og vogtede Køerne (jf. gæte), så strikkede jeg derved (dvs. samtidig); så havde jeg Nøglet ihaget (haget fast på »Garnhaspen). $Fjolde. \ (hertil:) knytte ¡for. knøt ¡får = strikke ny Fod på Strømpe ¨ ¡så væ di ¡fåªknøt = så bliver der strikket nye Fødder i Strømperne. *$Bov.
| Ìknytte | knytte·dug |
| Sidens top | |