knuse·brøde
knuser| knuse·brøde | knuser |
adj. _ med sideformen knusendes. _ (n/ñ K 4.4:) knuwsèndè(s) Vends (AEsp.VO.); knuwsèn(d)ès $Erslev; knuw·sènè $Læsø; knu·sènès $Storvorde; knu·señè(s) $Vroue; knu·sèndè $Tved, $Hundslund (vsa. ´s), SØJy; knu·sèñdès $Tvis, $Vodder; knu·sèñè $Give; knu·sèñès $Jelling, Hards´V, $Ål; knu·sèndès Hards, SVJy; *knusinde VoerH (MØJy); *knusindes SVJy (ABeiter.B.23); (2´stavelsesformer:) knuw¶si Vends (F.); knu·sèns $Hundslund; knu·sèñ GørdingH (SVJy); *knusens VisH (Sønderjy).
[præs.ptc. af »Ìknuse 1; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
(rent forstærkende) = gevaldig; (virkelig) meget. dæ wa jo èn ¡knu·sèñè ¡fa¿rt o de ¡hæ¿è ¡kjæp = der var jo en knusende fart på den her kæp (i spillet »munk). $Give. De er da knuvsendes, som do slæbbe Skaanken ette dæ i Da = det er da gevaldigt, som du slæber skankerne efter dig i dag (dvs. så langsomt du går). Thise.NKS.106. (adv.:) de tu knuwsende mø¶j på ham = det tog knusende meget (dvs. virkelig hårdt) på ham. AEsp.VO. A ¡blöw¶ da så ¡knu·sèñès ¡gal¶ = jeg blev da så knusendes gal (dvs. vred, rasende). Hards.
| knuse·brøde | knuser |
| Sidens top | |