knurrifasknurriset

knurris

subst. _ knor¶is alm.; knor¶ès Sydjy´S (± Mandø), SønJy´N. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< È´is; 1.sms.led af uvis opr., men iflg. ODS.X.881 beslægtet med norsk knurv (bl.a. = tæt, knortet person, dyr el. genstand)]

 Næste betydning

1) = fyr, knægt; oftest om halvstor dreng, men også om mindre, imponerende dreng [spredt i Vestjy, NJy´V, Him´V og MØJy´SV; syn.: bæls 1, Çklør, koltring x] dæn betè ¡knor¶is ku ¡li·ªgåt mofèÏ ¡dæn¶ stuè ¡slampèrt = den lille knorris kunne alligevel »mufle den store slampert. $Hundslund. (som skældsord:) i ¡li¿ ¡knor¶is = en led knorris. $Læsø. (i adj. funktion, jf. GodeOrd.465ff.:) (en) knorris knejt. Thy. \ (også spøgende, om genstand): "Det var endda nogle vakre Knorrisser", siger han og staar og »hvister med Kagerne. *Thise.PM.47.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = dram; mest om brændevin, men også om kaffepunch [Thy´S, Hards´V, SVJy´NV, spredt i Vends´S, i SVJy (±NØ) og i SønJy´N, spor. i øvrige Thy, i Han og Him, i øvrige Hards og Sydjy samt i MØJy´SV; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: knægt 3.3, sup x]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

De gamle bruger mest Tiden (ved julegilder) til at snakke og drikke "swott" (Kaffepuns) og "smaaknorriser" (Smaadramme), hvortil hører mange Løjer med "Koll og Sejer" (= navne og talemåder, jf. Ìkalde, sige x). Hards. Der gaar ¨ mange Historier om de farefulde Ture over Havet i Bælgmørke og Storm, men naar Turen var overstaaet, og en passende "Knurris" eller to indtaget, var Anstrengelserne (som »landpost) glemt. MandøPost.I.298. (talemåde:) vi fik en Snaps Brændevin til den tørre Mad især naar vi arbejdede og spiste i Marken, og da hed det, at "enhver Porris (= knægt, jf. purris x) skulde drikke sin Knorris". Lykke.HH.165. \ (også) = rus [spor. i samme områder] saa fæk a mæ næsten en hiel lille Knorres, for snaar draak a Øl o snaar en Glas Vien = og så fik jeg mig næsten en hel lille rus, for snart drak jeg øl og snart et glas vin. KJKrist.P.12. neh a haae son en Knorris i Hojet, aa a komme te aa leg nie, saa sowe a straks som en Stihn = når jeg har sådan en rus i hovedet, og jeg kommer til at ligge ned, så sover jeg straks som en sten. Thomaskjær.BH.8.

 Forrige betydning

3) = (hurtig overstået) omgang (af tilbagevendende vinterkulde) [Sall´Ø, Fjends´N; se kort; syn.: Ìfist 3, knusk x, knæp x]

Tæt afhjemlet

Vi ska nok ha en knors frost ino (dvs. endnu en gang frost). Fjends.

knurrifasknurriset
Sidens top