knurre·potte

knurrifas

knurret

adj. _ med sideformen knurrig. _ knå·rè $Agger; knor¶è Hards (HPHansen.Opt.); Áknorè Als (AlsOrdsaml.); knorè Fjolde; *knorrig Als; *knorre VisH (Sønderjy).

[< knurre 2.2; spor. i Vestjy og Sønderjy´Ø]

= vranten, gnaven; fornærmet, vred. æn gamèl knå·rè kå¿l (= en gammel) knarvorn, værkelig (karl). $Agger. hun wa knor¶è øw¶r = vred over (det). Hards (HPHansen.Opt.). \ (hertil muligvis, overført:) den Rau (= rug) er kun Knorre, Tynd. *Angel.

knurre·potte	knurrifas
Sidens top