knur·kok
knurre·basse| knur·kok | knurre·basse |
verb. _ med sideformen gnurre ($Fjolde). _ knor·/knor/Áknor· (K 1.3)Ì; også kno·r, knorè Vends (AEsp.VO.)Ç, knorè $Læsø. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.È, (ptc.:) også knor¶è Vends, Him, MØJy¢, Bjerre; også knor¶èt VSønJy£.
\ Ìdog knår $Skannerup; også Ákno Als (HJørg.Als.31); også gnor· (betydning 1.1 og 2.4); Çdog knårè HvetboH (Højensgård.Saltum.66); Èogså ´èt $Læsø; ¢dog knorèt $Houlbjerg; £dog knor¶t $Løgumkloster.
1) = rigsm. (om strubelyde el. lign. fra dyr)
1.1) som advarsel el. tegn på vrede (hos hund, kat mv.). nær èn knorèr å hwe·sèr ¨ så¶ èl èn kra"t å bej = når den (dvs. katten) knurrer og hvæser, så vil den kratte (dvs. kradse) og bide. Skautrup.H.II.38. æ ræw¶ ¨ knorèr, snærèr = ræven knurrer, snerrer. Skyum.Mors.II.77. \ (overført, om person:) Det er godt, du knurrer, inden du birrer (= bider). SJyMSkr.1941.109. \ (hertil, i ed:) (katten) knurre´me [spor. i Nordjy og Vestjy] Saadan en Kone skulde du Katten knorreme ha’ dig, Per. Skjoldb.RF.IV.196. (også:) ¡a¿sèn ¡knor·mè = fanden knurreme (jf. asen 2) . *$Vodder.
1.2) = spinde (om kat, som tegn på velvære) [spor. afhjemlet] (talemåde:) E kat knorre it førind den fee en mus, e pigh knorre it førind hon fee et hus = katten spinder ikke, før den får en mus; pigen spinder ikke (dvs. er ikke tilfreds og veltilpas), før hun får et hus. AlsKal.VIII.70.
1.3) = kvække (om frø, tudse) [spredt i NVJy og Sønderjy´S, spor. i NJy´S og i øvrige Vestjy; syn.: synge x] ¡Hø¶è, vor e ¡Paj¶tè ¡knorèr = Hør, hvor Frøerne (jf. padde x) knurrer (synger, kvækker). HostrupD.II.3.67. (talemåde:) næ¿r frø·èr knorèr, å tÒrèbasir snorèr, å wij·bèr slå bòwt, så kan boñèn so by©¶ i hans tòwt = når frøer knurrer, og »tørvebasser (= skarnbasser) snurrer, og viben slår bugt, så kan bonden så byg i sin toft. Kvolsgaard.L.29.
1.4) om lyde fra fugle og fisk mv. knorè ¨ om stemmen hos gæs ¨ og duer. *AEsp.Læsø. (når vi trækker knuder (dvs. fisk, jf. ¢knude) ind i båden) ka wi ¨ hø·r, hwant di ka knor· = kan vi høre, hvordan de kan knurre. *Kvolsgaard.F.29. (børnerim:) æ porè, di knorè = rejerne (jf. purre x) de knurrer. *Åbenrå (F.II.898).
Forrige betydning - Næste betydning
2) om lyde mv. fra el. vedr. mennesker.
2.1) fra maven [spor. afhjemlet] (brødposen var tom, så) vi wa nøj te ¨ aa læ Mawen knorr = vi var nødt til at lade maven knurre. JyUgeblad.1906.224.
2.2) = give ondt af sig, mukke lavmælt [spor. afhjemlet] Hwa ær æ, do knorrær øwær? (= hvad er det, du knurrer over), dvs. er utilfreds med? Vends. (da skrædderen endelig kom hjem) da sad hans Kuen å knorret = da sad hans kone og knurrede (over forsinkelsen). Ussing.Errritsø.192.
2.3) = snorke [spor. i Nordjy og MØJy] hon legger å knorrer ¨ hile nætten = hun ligger og snorker hele natten. AEsp.VO.
2.4) = nynne [formentlig parallel til kats spinden, betydning 1.2] (han var godt tilpas) hañ gik ¡rechtè a ¡gnorèr ve sæ ªscheÏè = han gik rigtig og nynnede ved sig selv. *$Fjolde.
2.5) = gøre ondt i tænder, led; murre [spredt afhjemlet] Æ Finge æ u·end _ di knorre = fingrene er onde (dvs. det gør ondt i dem), de knurrer. Sønderjy.
3) om lyde fra ting. Korren dæj ma knorr aa snorr = kurven den må knurre og snurre (ved valkning af strømper). *Vends. æ pi·f knorèr (= piben knurrer), om Lyden i det nederste af Tobakspiben. *$Brarup.
| knur·kok | knurre·basse |
| Sidens top | |