knudre·stok

knuds·dag

knudret

adj. _ med sideformen knuderet. _ knu(·)rè NJyÌ; knuÛèrè NVJyÇ, Sydjy; knu·rè(r) $Vroue; knujèrè MØJy (vsa. knuÛèrè(t) ´S); knurèrè Sønderjy´SVÈ.

\ Ìdog knu(·)Ûèrè ØHan; knu·(dè)rè $Læsø; Çdog knuÛ·rè $Torsted, knuÛèr(è) $Erslev; Èdog knurèr $Aventoft.

[< Ìknude 1; spredt afhjemlet]

= med mange knuder (om garn, snor mv.); med ujævn overflade (fx om træ, vej). de ¡hjæmªspåñèn ga¿n wa let knuÛèrè = det hjemmespundne garn var lidt knudret (ujævnt). $Hundslund. ¡u¿nèn skromplè ¡hæn¶ ªøw¶è èn ¡fråsèn å ¡knuÛerèt ¡markªvej = vognen skrumplede hen over en frossen og knudret markvej. $Gosmer.

knudre·stok	knuds·dag
Sidens top