knudre

knudre´¡op´kæp

knudre·kæp

subst.

[spor. i Sundeved; syn.: knudre·stok]

= kæp, stang, bom til fastgøring af »trendegarn i væv. opknudring (skete) på en "knurrekæp", der ofte var en hasselkæp. SJyMSkr.1962.12.

knudre	knudre´¡op´kæp
Sidens top