Çknubbel
Ìknubbers| Çknubbel | Ìknubbers |
adj. _ med sideformen knubbet (spor. i betydning 3, rigsmålspåvirket). _ knovèrè/knoßèrè/*knofèrè (K 4.3) alm.; knåßèrè $SSamsø.
1) = knudret, med ujævn overflade [1630: knoberet Kæp (JySaml.5Rk.VIII.131); < Ìknub 1; spredt i NJy, Midtjy, Sydjy´N og ØSønJy´S, spor. i øvrige Jyll; syn.: knubleret, rufleret x] de gamle skelnede mellem skret (jf. skred x) og glat; glat forudsatte en plan Overflade, skret en ujævn (ligesom knubberet gør). næ·, glat ¡æ¶ èt ¡it, mæn de è ¡skret, de è ¡møj¶ knoßèrè = næh, glat er det ikke, det er skredt, det er meget knubberet. $Houlbjerg. knoveret = ujævn, frosset, (om) Jord, Vej. MØJy. \ (også) = klumpet. no knovvere Grøh ¨ de wa faa de mjest den Traaktaaes a fek = klumpet grød, det var for det meste den »traktas (dvs. det traktement), jeg fik. *PJæger.Y.12.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = besværlig (om person, forhold etc.) [overført < betydning 1; spor. i Midtjy, desuden én kilde fra Sundeved] Er han ett nø’ værk’le og knovred ham æ gammel Stønnis, di’ muer fæk? = (var han ikke noget) gnaven og umedgjørlig (ham den gamle stabejs, din moder fik, dvs. blev gift med; jf. stonnis x). Aakj.VF.184. de èr e§t sö¿n mæ vær·dèns knovèrè hañ¶èl! = (det er ikke sådan med verdens) besværligheder (i alm. udbrud) (jf. Çhandel 5). $Vroue.
3) knubberet ord = vredladent, uvenligt ord [vist ved rigsmålspåvirkning; spor. i Midt- og Sønderjy] aa byt wi it jet knowere Uwr mæ hwæanner i di ølle Ohr, te wi wa sammen, nej saa mæn gjor wi it = og vekslede vi ikke et eneste knubbet ord med hinanden i de elleve år, vi var sammen (dvs. gift), nej såmænd gjorde vi ej. Jyden.I.77. \ (hertil vel også:) knubset adj. De blev korte for Hovedet og gav ham knubsede og uvillige Svar. *NMunk.K.5.
| Çknubbel | Ìknubbers |
| Sidens top | |