Ìknortet
knort·hugger| Ìknortet | knort·hugger |
Se også Ìknortet (adj.)
adj. _ knåtèrè/knå§tèrè (jf. K 1.4) Nordjy; knåtè/knå§tè (jf. K 1.4) alm. i øvrige Jyll; knåtèrè $Hostrup, sideform i MØJy´S.
[< Çknort (i overført betydning), ´et 2 hhv. ´eret 2]
= besværlig; gnaven, vranten [Vends (±SØ), Hards (inkl. nabosogne af SVJy), spredt i Østjy´S, spor. i øvrige Jyll; 0se kort; syn.: knotten] knaated = knurvorn. Sall (Jes.Rel.1743). det er en knortet fyr, ham, han bliver fornærmet over ingenting. Him. De er da li¶t så knåttere do er i da! (= det er da ledt, dvs. forfærdeligt, så gnaven du er i dag). bruges mest om børn. AEsp.VO.II.177. \ (også, om kreatur) = genstridig [spredt i MVJy og SVJy, desuden én kilde fra MØJy´S] Æn ær så knåtte, om et uvilligt Høved. Hards (PKMadsen.Opt.). æ stu·Û gjor sæj kno§tè = studene gjorde sig besværlige. $Darum.
| Ìknortet | knort·hugger |
| Sidens top | |