knold·hus
knold·lege| knold·hus | knold·lege |
subst. _ knòleµ _ genus: mask. _ plur.: ´èr
1) = lille jordklump [< knold 1; spor. i Vends] i ljærre joo¶r le¶ger der en masse knòllinger ætter harren = i leret jord ligger der en masse knolde efter harven (dvs. når der er harvet). AEsp.VO. \ (også:) De var ju no hòr Knollinger, nær de bløv brække løs a skul ¨ klæmmes uk mæ en Kagrøl = det (dvs. den udfældede »amdam) var jo nogle hårde klumper, når de blev brækket løs og skulle flades ud med en kagerulle. BørglumH.
2) = lille nøgle garn; rest af garnnøgle [jf. knold 6; spor. i Vends, desuden én kilde fra Ommers] knolling = det sidste garn af et garnnøgle; ved »trendebordet ville knollingerne hoppe, når de blev helt små. HvetboH.
| knold·hus | knold·lege |
| Sidens top | |