knokle·pande
knokle·stærk| knokle·pande | knokle·stærk |
adj. _ med sideformerne knoklet. _ knoklèrè alm. (spor. også knoklè(t)); Áknoklèrè $Rise; knåklèrè MØJy, Samsø, $Vroue; kno§klè $Vodder; knåklèÛ, knokèlè $Tved; Áknochèlè $Bov.
1) om stort menneske el. dyr; stedvis også magert dyr, ældre menneske [< knokkel 3; spredt afhjemlet] De wa æn gammel, nøj knoklere Daw·læj·er, dæ bue nie Væjster o¶ = det var en gammel noget knokleret daglejer, der boede nede vester på. TKrist.BT.21. de ær da en knoklèrè kre§k han hå hañèlt sæ te = det er da en knokleret krikke, han har handlet sig til. $Vroue.
2) om ujævn overflade, vej etc. [jf. knokkel 5; spor. afhjemlet] de è et ¡kno§klè ¡fø·r = det er et knoklet føre _ paa frossen Vej. $Vodder.
| knokle·pande | knokle·stærk |
| Sidens top | |