Çknokle´
knokle·fuld| Çknokle´ | knokle·fuld |
subst.
[spor. afhjemlet]
= groft, hårdt arbejde. æ ¡daw·læjèr blöw såt te¶ è ¡knokèlªar·bè = daglejeren blev sat til knokkelarbejdet, det sværeste. $Vroue. De er et ¡Knågèl¡ar·bèr å graw ¡Mær¶chèl = det er et knoklearbejde at grave mergel. HostrupD.II.3.19.
| Çknokle´ | knokle·fuld |
| Sidens top | |