knod

Çknog

Se også Çknog (subst.)

Ìknog

subst. _ knå© alm.; knò© Mors; kno¿© Vends (AEspVO.), $Læsø; knò©¶ Thy; knåch Sønderjy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[Vestjy, Him´SV, Ommers´V, MØJy´S, SØJy, SønJy´NV, spor. i øvrige Jyll; se kort]

Tæt afhjemlet

= snefog. Knaag = Sneefog. Heraf Himmelknaag, naar Sneen i Faldet fra Skyerne føres omkring af Blæsten, og Jordknaag naar den løse Snee, som ligger paa Jorden, føres i Veiret af Vinden. Fog.ca.1808. hwò wÉl do ¡hæn i dæñ¶ knò©¶ = hvor vil du hen i det snefog. $Torsted. å kam dæ knå© fræ nu·rèn, / mot ¡al·ªteµ¶ do§k sæ fu·r èn = og kom der knog fra norden, måtte alting dukke sig for den. Skyum.Mors.I.82. Naar Svanerne om Efteraaret eller ogsaa om Vinteren flyve mod "Noowest" (Nordøst) saa faa vi snart "Knaag" (Snevejr). Aakj.JF.95. dæ æ et få·lè knå©, hem¶èl å jo¿è sto i ¡jet = der er et farligt (dvs. voldsomt) knog, himmel og jord står i et. $Hundslund. \ (også:) om fygende sand [spor. afhjemlet]

knod	Çknog
Sidens top