knobber
knod| knobber | knod |
verb. _ kno·b
[< knob; spor. i Vends, på Læsø og Fanø]
= danne en knob, en knude; binde sammen med knob. den ene (af de to mænd i båden) sætter garnene, den anden knobber dem sam¶mel. AEsp.VO. I vinterens løb forberedte man rebslagningen. Trosserne skulle først ¨ pilles fra hinanden, og det anvendelige skilles fra det kassable. De løse ender blev derefter bundet sammen til stykker af passende længde; det kaldtes at "knobe kawlgarn" (jf. kabelgarn). Læsø (Budst.1958.80).
| knobber | knod |
| Sidens top | |