kniv·tøj
knob| kniv·tøj | knob |
subst. _ med sideformen knue. _ know¶ alm.; kno¿ Vends, SØJy; også (formentlig ældre) knu· VestervigSg (Thy´S), $Lødderup (Lyngby.Opt.); kno· $Rise. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[sideformen forældet; jf. norsk knue, vestnordisk knúi; spredt i Nørrejy, desuden $Rise]
= rigsm. det wa sommind stræng· nok, for dett wa no·d, der tåw¶ på Know¶ern i Hæj¶ern = det var såmænd strengt nok (at ælte dej), for det var noget, der tog på knoerne i hænderne. MØJy (PoulAnd.P.45).
| kniv·tøj | knob |
| Sidens top | |