Çknille
kniple·pige| Çknille | kniple·pige |
verb. _ (l/Ï K 4.8; accentforhold K 1.9:) knøpèl/ÁknøpèÏ alm. i Sønderjy (i yngre kilder dog også med ´e´: knepèÏ etc. ); knypèl Tønder; kne§pèÏ $Vodder, sideform i $Løgumkloster; også *knøvl GramH; knepèl/knepèÏ alm. i Nørrejy; kne§pèl $Darum. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; knøpè¬t $Fjolde; (præt.:) knøfè¬t $Bov; også ´èt VHorneH (SVJy), $Løgumkloster; kne§pè¬ GørdingH (SVJy).
[< middelnedertysk knüppeln; formerne med ´e´ vel lånt fra rigsmål; spredt i SønJy´SV, spor. i øvrige Sønderjy (± Als og Sundeved); syn.: knippels´ (som 1.sms.led)]
= rigsm. (sammenflette tråde i mønstre); generelt om vestsønderjysk kniplearbejde se SJyAarb.1897.180´185, SprogfAlm.1925.112. kneple = kvindeligt husflidsarbejde paa Tønderegnen, har i de senere aar (dvs. 1930’erne) ogsaa vundet indpas andre steder. MØJy. Knipleri, der nu er lokaliseret til Tønderegnen, har tidligere også været kendt i Sognene mellem Gram og Ribe (dvs. i RibeH). SJyAarb.1952.80. Fattige Folk lære undertiden ogsaa deres Drenge at kniple, for at fortjene til Underholdning, især ifald legemlig Bræk (= skade)gjør dem uduelige til andet Arbejde. Naar et Barn er 7 til 8 Aar gammelt, kan det gjøre Begyndelse med at forfærdige Kniplinger efter et smalt og simpelt Mønster. KAagaard.BTL.159f. Vi kniplede snart alle der omkring ved Møgeltønder, men vi maatte begynde tidligt for at lære "Slaget" (dvs. teknikken, jf. slag x). Feilb.BL.I.117.
| Çknille | kniple·pige |
| Sidens top | |