knevl·hornetÌkni

knevling

subst.

[< knevel 3; spredt i Nord- og Midtjy]

= lille tør og fast, rund lort (fortrinsvis fra får). Ka do ent prøv, om do ka fo de Knevlinger stregle o (= kan du ikke prøve, om du kan få de knevlinger striglet af), dvs. Klumper af indtørret Kreaturgødning. Djurs. \ (overført, jf. knevel 4:) knøwlèµèr = småbørn. *Skagen.

knevl·hornetÌkni
Sidens top