knep·noset
kneppen¡fus| knep·noset | kneppen¡fus |
verb. _ knæp/knæ÷p/knæ§p (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1)). _ passiv (jf. betydning 9): knæps $Fjolde.
[vel lydefterlignende]
1) = knipse med fingrene som mild straf [spredt i Vends (inkl. Læsø), spor. i øvrige Jyll] Hon knæppe Drængi øwæ Njessæn = hun knipsede drengen over næsen. Vends. Hwer Gaang, a wild list mæ te aa ta en hiel Baael, wa hun der straks. Saa knæppe hun mæ øwwer min Finger’ aa hwæest: "Ka du’´ntj knæp Baalleren øwwer, din snatte Knætj = hver gang jeg ville liste mig til at tage en hel bolle. var hun der straks; så knipsede hun mig over mine fingre og hvæsede: kan du ikke kneppe (= brække, jf. betydning 2) bollerne over, din snottede knægt. LCRingsholt.TK.13.f.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = knække, gå i stykker; brække, få til at gå over; også om lyden heraf [spor. afhjemlet] Isi han knæppe (= isen den knæpper), især om Isen naar den slaar Revner. Samsø. de ¡knepè i ¡kakèl = det knitrede i bilæggeren. AEsp.Læsø. è ¡bönèr ¡kne§pèr = bønnerne tikker (kaffebønner, der giver små smæld, når de brændes). $Torsted. næ¿r æ målt be¡gyn· å kne§p po æ ¡biªle©èr, sku æn rø·rès = Når Maltet begyndte at knippe (give små Smæld) på Bilæggeren, skulde den røres. Skyum.Mors.I.198. Knæpkå·g (er) en "Småkage", rigtig hård, som kan knæp ve æ Tæñ (= ved tænderne), slå Smæk. Røjkjær.Opt. knæp nørre (knække nødder) ¨ er endnu alm. kendt, men yngre foretrækker at sige "knæk nørre". $Løjt. \ (spec.:) kneppe sukker [spredt i SønJy, spor. i Sydjy´S] æ ska li·ch ha et støk knæppet såkker i æ kaffe (= jeg skal lige have et stykke hugget (krystal)sukker i kaffen); der blev knebet et stykke sukker af sukkertoppen med en speciel tang. ØSønJy. Dengang kunne man kun købe sukker i faste blokke 5´10 kg, der var formet som en kegle, og det var et stort arbejde at "knæppe" dem i småstykker med en sukkertang. JMeyer.Frøslev.49 Ved festlige Lejligheder skulde der altid stå et Par Stykker å knæp Ásokè. $Bov. vi sku jo ha è ¡kafèr ¡m忬 å è ¡sokèr ¡knæ§pèt, ¡eñèn æ ¡kø©s kåm = vi skulde jo have Kaffen malet og Sukkeret knæppet, inden Kogekonen kom (ved Forberedelse til et stort Barsel). $Vodder. \ (hertil:) kneppe·sukker [spor. i SønJy´SØ] \ (også) = tikke (om lyden fra urværk) [spor. i Vends] Klåkkæn knæpper intj, som dæj skal, de ka wÉ·r, dæj trængær te Smö·rels = klokken knæpper ikke, som den skal, det kan være, den trænger til smørelse. Vends. Haa do trokken Klaakken, Sesæl? a tøkkes hon knæpper saa lavt = har du trukket klokken, Sidsel? jeg synes hun (dvs. den) knæpper så lavt. Thise.NKÆ.78.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = hugge af, bide over; ofte i forb. kneppe ¡af [spor. afhjemlet] go uk å knæp hwò·t å æ par höns, der kommer fræmme = gå ud og hug hovedet af et par høns; der kommer fremmede. AEsp.VO. ¡di ska kepès ¡å¿, fur hÉls ¡bejè di è ¡sow¶ i si ¡pa§tèr = de (dvs. tænderne) skal kneppes af, for ellers bider de (dvs. grisene) soen i dens patter. Thy. ka do ¡kne§p èÛ = kan du bide det over (med tænderne, om hårde ting)? $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = dø; i forb. kneppe ¡af. De ku læt ha knæppet ham aw¶ _ om en Sygdom, der næmt kunde slaaet En ihjæl. *Hards (PKMadsen.Opt.). a æ ræj¶, hun ska knæp aw¶ få m¶æ = jeg er ræd (dvs. bamge) for, at hun skal dø for mig. *$Darum. den (sygdommen) kan let knæpp ham af, dvs. slå ham ihjel. *Kok.DFspr.I.321.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = have afføring, skide [spor. i Ommers] Kneppe er Almuens finere Benævnelse af Caccare (= forrette nødtørft). Bjerregaard.ca.1810. \ (hertil:) kneppe·trængende. Kneppe·trængende = som trænger til at forrette sin nødtørft. *Ommers (Bjerregaard.ca.1810).
Forrige betydning - Næste betydning
6) = forme dej; skære dej op i mindre de [spredt i Vends´MV, spor. i Sydjy] når dejgen var lagt og trillet i strimler, skulde vi knæp (= skære) nø¶er (= nødder, dvs. pebernødder). Vends. Knæpkagen ¨ var ca. 20 cm lang. Dejen blev "knæppet ue mæ æ hand", som meddeleren siger, og hun viste med en bevægelse, hvorledes dejen blev kneppet med håndens underside. ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = knuse, mase (lus eller loppe) [spredt i SønJy´NØ, spor. i Nordjy og Vestjy´SV] no er a saa foett, saa a ka knæp en Loep po min Mave = nu er jeg saa forædt (og min mave så hård), at jeg kan dræbe en Loppe paa den. Him.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = have samleje [vist < rigsmål; spredt i Midtjy og SVJy, spor. i Him og ØSønJy] _ (spøgende:) Vi fik hø ind, vor karl spurgte: ka du knæ§p di o¬èmur (oldemoder)? Så viste han os det, hængte med arme og ben om en bjælke i laden med enden mod bjælken og gjorde en hoppende bevægelse med enden. *Hards. (HPHansen.Opt.). knæ§p en jomfru: hængende i arme og ben i vandret rygvendt stilling mod bjælke eller bom, sænke og hæve kroppen så mange gange som muligt. *$Vroue.
9) om leg med marmorkugler: ofte i (reciprok) passiv. vi schul ¡knæps (= kneppes) _ om en Leg med Marmorkugler; hver Deltager lagde en Kugle ud, og så skulde man efter Tur forsøge at ramme en af dem med en større Kugle; den Kugle, man havde ramt, måtte man tage. *$Fjolde. ska vi ¡knæ·p? var et hyppigt Spørgsmål i ¨Forårstiden, når Stier og Veje og Pladser i Byen blev tørre. *HostrupD.[K]II.2.116 (med detaljeret beskrivelse af legen).
| knep·noset | kneppen¡fus |
| Sidens top | |