knep·halset
knep·kasse| knep·halset | knep·kasse |
subst. _ 1.sms.led: knæp´/knæ§p´/Áknæp´ (K 1.4) alm.; kne§p´ Thy.
[< knep 3 el. 4; jf. ØMO. knepkage, nedertysk Kneppkoken, norsk kneppkake; Sall, Thy´S, Samsø, Sydy (±N), Sønderjy; spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: klap·kage]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= småkage, ca. 1 cm tyk og af forskellig form, cirkelformet (ca. 15´20 cm i diameter), rektangulær (ca. 10 x 15 cm) eller oval (op til 30 cm lang og 9 cm bred); kunne også have form som fx en fugl; blev bagt af forskellige sammensætninger af byg´, rug´, sigte´ og hvedemel, undertiden af dejrester fra bagning af rugbrød og sigtebrød; ofte tilsat fedtstof, æg, sukker, fløde og sirup og efter bagningen stedvis smurt med sirup; blev bagt på ovnbunden i den store ovn efter bagning af rug´ og sigtebrød; kagerne blev før bagning stedvis ridset med kniv (heraf muligvis navnet, jf. knep 4) eller prikket med gaffel eller mærket med fingeraftryk; hyppigt bagt til børn; efter bagningen blev de største kager brækket i mindre stykker (lyden af bruddet er muligvis baggrund for navnet, jf. knep 3); i Sønderjy oftest anvendt som julesmåkage. knæpka·© _ en kage af bygmel, sættes sidst i og tages først ud af ovnen; var tit den eneste "finkage" i »bægten; kaldtes knæpkage, fordi der, inden den sattes i ovnen, blev skåret render i den, tværs over den, så den var let delelig, når den var bagt. $Hellum. Sigtebrødsdej rulles ud i flade kager og skjæres i aflange firkanter ¨ prikkes med en pind eller gaffel og bages tørre. De kaldes knæpkager. Him (Sgr.X.80). Til jul blev der bagt 10´12 store "knæpkå·ger". Disse var ca. 8 x 20 cm store og tykke som en finger. De blev laver af flormel og bygmel ¨ samt lidt god fløde ¨ Moderen dekorerede disse kager på følgende måde: Med en gaffel lavede hun diagonalstreger over hele kagens overflade, og derfter nappede hun kagen langs de lange sider med begge hænders tommel´ og pegefingre, på begge sider samtidig. Der blev drysset lidt sukker ovenpå kagen. SØJy. knæpkagger ¨ de "knæpet" o knåest ve æ tænd; æn knæpkåeg bøw skoen øwer o twærs i en tre fie støkker, o di bløw igjæn kløwet o långs; vi fek smør o; i æ sommerti ku vi fo knæpkåeg te wo fåmæjesmælmer o æ båegdaw = knepkager de kneppede (jf. kneppe 2) og knaste ved tænderne (når man bed i dem); en knepkage blev skåret på tværs i en tre fire stykker, og de blev igen kløvet på langs; vi fik smør på; i sommertiden kunne vi få knepkage til vor formiddagsmellemmad. SVJy. Til Knæpkagerne brugtes ofte en Træform, hvori der var udskåret Figurer af Mennesker eller Dyr. Formen påtryktes Kagerne. SJyAarb.1952.73. "knæpkacher" ¨ lavedes af rugsigtemel tilsat lidt fedtelse. De var cirkelformede og store som en tallerken samt ganske flade ¨ Knæpkagerne, hvoraf der bagtes en til hver person i husstanden, blev skåret i stykker og spistes på bagedagen med saftsovs. ØSønJy. de Ási·st dæj blöw brucht te ÁknæpÁkachè te è börn = det sidste dej blev brugt til knepkager til børnene. $Rise.
| knep·halset | knep·kasse |
| Sidens top | |