knejs·nakket
knep·ask| knejs·nakket | knep·ask |
subst. _ med sideformen kneppe. _ knæp alm.; knæ·p sideform i Vends (i betydning 4); knep $Torsted, $Fjolde. _ genus: neutr./fk. (K 7.1); fem. spor. i Vends. _ plur.: u.end. alm.; også ´er (K 6.2) Vends.
[< kneppe; jf. norsk knepp, svensk knäpp, tysk knipp]
1) = knips med fngrene (oftest i forb. slå knep) [< kneppe 1; spor. afhjemlet] Nær beslægtet med Skældsordet er jo den foragtelige Gestus ¨ "at slaa Knæp" med Fingrene ad en anden, som oftest i Forbindelse med, at man siger "Hundsfot" (jf. hunds·fot). DSt.1934.89. Haj slow Knæp for Njæsen å mæ = han slog knips for næsen af mig. AarbVends.1932.318. A ga¶ dæj bettæ Dræ¶ng non Knæp ø¶wæ Fengæn (= jeg gav den lille dreng nogle knips over fingrene). Et Knæp frembringes ved, at Enden af Langfingeren spændes mod Enden af Tommelfingeren og derefter slippes løs. Vends. (talemåde:) "De er inge Konst aa slaae Knep forKongen sin Neis med e Haend i e Lomme" (= det er ingen kunst at slå knep for kongens næse med ånden i lommerne). Sønderjy ( Molb.284).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (let) slag [vel videreudvikling af betydning 1; spor. afhjemlet] E du den jænnest (= eneste) mand, der er strandet her på wår land, så skal du ha en knæp å æ køll (= et knep af køllen). SVJy (Krist.JyA.V.281). _ (overført:) De vår èt slem Knæp få ham, te sin Ku·n dø· = det var et hårdt slag for ham, at hans kone døde. HostrupD.II.2.116. _ (talemåde med varianter:) nevve høn for andten knepp eller kjan = »næbbet (dvs. nysgerrig) høne får enten knep eller kærne. SVJy. Nære (= nærig) höne faar enten knep eller korn ¨ Oc somme tider begge deele. Nære bruges om den, som vil gierne have noget fra andre. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). nöw§tè ¡höns fæ æñ§tèn ¡knæp hæ¬è ¡kjæ¿n (= »nøvtige høns får enten knep eller kærne) kunne siges til en, der viste sig for nysgerrig. $Fanø.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = knækkende lyd, smæld [< kneppe 2; spor. afhjemlet] de ga¶ É knæp i glast, så war É i støtjèr= det gav et knep i glasset, så var det i stykker. $Hellum. è ¡klò§k ¡ga¶ èn ¡knep, ¡så ¡stow¶ èn = klokken gav et knep, så stod den (dvs. var den gået i stå). $Torsted. de sku ¡gi¶ æn ¡knæp ¡åw¶ o ¡te = det skulde give et Knæp af og til (naar man tørrede Malt i Køllen (jf. kølle x). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = indsnit, indsnævring, skure [jf. kneppe 3 6; Vends; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
knæpper i a·lmolt = (der var) indsnit for (markering af) tommer i alenmålet. VennebjergH. om et magert dyr, f.eks. om folks grisesøer i ældre tid: mæ ku sitj hwa¿ knæp (= man kunne se hver knep, idet) skelettet trådte tydeligt frem gennem huden. $Hellum. Drɵ¶i stor å tælè knÉpèr i bow¶rè = drengen står og skærer indsnit i bordet (jf. tælge x). $Børglum. Konen satte et Knæp i Kagen, saa kunde hun opdage, om Pigen havde taget af den. BørglumH. Man skar Knepper i "Sengestoki" (= sengekanten, jf. semge·stok) for (at undgå) Mareridt. BørglumH. \ (hertil, vel fra nedertysk Knip = talje:) ¡kneb ¨ (dvs. indslanket talje). *Bjerr.FjO. \ (hertil også:) skyde en knæp = have fødselsdag (idet der på "tidsmålet" "skydes", dvs. flyttes et år) [spor. i Vends]
5) = eftervinter [Sønderjy (± NV, ± Fjolde); se kort; syn.: knæg 3]
 | Tæt afhjemlet |
efter en periode med mildt vejr, hvor det slog oom, sagde man "vi fik et knæp igen" ØSønJy. dæ kan nåk Ákom· et ¡knæp i¡no (= der kan nok komme et knæp endnu). "Et knæp vinter" kunne også bruges om en frostperiode fx. i november. $Rise.
| knejs·nakket | knep·ask |
| Sidens top | |