knegerÇknegre

Se også Çknegre (verb.)

Ìknegre

verb. _ kne©èr alm.; spor. også knæ©èr. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

[af uvis opr.; Vends, Han, Mors, Sall, Him´V, spor. i Thy og øvrige Nord- og Midtjy; 0se kort]

= ryste, nikke med hovedet, gå usikkert, slingrende, med rystende ben (pga. kulde, svaghed, sygdom el. alderdom, spor. pga. vigtighed knæ©èr = ryste med Hovedet, om gamle Folk, rokke. $Tolstrup. kne©èr = ryste og nikke med hovedet, enten som følge af svækkelse eller af vigtighed. $Hellum. en, der har for meget at bære el. kjøre på Bør, så at "æ Bien knæggerer" (dvs. ryster) under ham. Mors. Naar Lammene bliver født ¨ saa knægrer de (dvs. går usikkert), hvad der straks overføres: Han knægrer som nyfødt Lamm. ØHanH. _ (spec.:) hyw¶lè kne©rè i jæ©èrb浶kin (= hjulet ryster, giver sig) i »egebænken.$Voldby.

knegerÇknegre
Sidens top