knede·løg
kneger| knede·løg | kneger |
subst. _ kne¿© alm.; *knæg spor. i Midt- og Sydjy.
[jf. svensk knek (= skade, knæk), norsk kneik (= bøjning, knæk), ØMO knege (= et onde, knæk]
1) = revne, knæk; skade (fysisk el. psykisk) [Vends (±SV), Læsø, spor. i øvrige Jyll (± NVJy og Djurs); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Kneeg = Meen, Bræk, kommet af Forløftelse eller for meget Slæb ¨ Man kan og let faae et Kneeg ved Slagsmaal. Melsen.1811. É©¶è hå fåt É kne¿© = ægget har fået et knæk, en revne. $Hellum. De war æ slem Kne¶g, haj fæk, da haj tabt di månne Pæ·ng = det var et slemt knæk, han fik, da han tabte de mange penge. Vens. kornet fik e ¡kne¿© af frosten, blev sat tilbage i væksten. AEsp.Læsø.xxx
Forrige betydning - Næste betydning
2) = klem, tryk [spor. i Vends] nær mæ ska bej wòòsi om i bröjning, ji¿r mæ dæççj fø·st æ gåt knexxxe¶g mæ knÉɶe = når man skal binde det snoede halmbånd (jf. vase x) om en »brodning, giver man først denne et godt klem med knæet. AEsp.VO. Først gav han Skraaen et godt "Kneg", saa spyttede han en ordentlig Straale hen ad Loguvet. PChristens.SS.141.
3) = eftervinter [spor. i Vends og Him´N; syn.: lamme·kneg, vibe·kneg] vi får nok æ kneg endnu (dvs. endnu en periode med koldt vejr). Him´N.
| knede·løg | kneger |
| Sidens top | |