knaven
knave·stok| knaven | knave·stok |
subst.
[< knave 1, pande x (med påfaldende orddannelse); ØSønjy (nord for rigsgrænsen, ±N), Als, spredt i SVJy (±Ø) og VSønJy; se kort; syn.: gnav·pande 1, nåde x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= (insektet) koleraflue, blærefod; jf. Brøndegaard.Fauna.I.70. Knaw·pand· ¨ Den lille sorte Flue, der ¨ når det bliver rigtig sommervarmt, dukker op og (ikke just gnaver Panden, men) kravler omkring på Pande og Kind og Arme og Ben og i Nakken og Øret _ og irriterer. HostrupD.II.2.112. vi fo ¡nåk ¡ræj¶n, a ¡knawªpañè æ så ¡slæm· i ¡aw§tèn = vi får nok regn _ gnavpanderne er så slemme i aften. $Ål.
| knaven | knave·stok |
| Sidens top | |