knas·røvknassel·værk

knassel

subst. _ genus: stof´neutr.

[muligvis < knasle 1 (efter planke)]

= skidteri. a ved ikke, hvad du tykkes om at se ¨ dine Børn sidde ¨ ude i Husene mellem det andet Knassel (= rakkerpak). *Thy (Skjoldb.RF.IV.56). (tryksvagt, i adjektivisk funktion, jf. GodeOrd.465f.:) hans Forældre havde noget Knassel Ejendom i Hjerm. *Hards (JBech.LG.19).

knas·røvknassel·værk
Sidens top