knase´me
knase¡ri| knase´me | knase¡ri |
adv. _ med sideformen knasendes (Him). _ kna·sin VoerH (MØJy).
[jf. Ìknase 1 (men muligvis < rigsmål); spor. i Nørrejy]
(rent forstærkende) = overordentlig. de æ knaasende koeld i daw = det er knasende koldt i dag. SVJy. (hedebranden var ikke til at standse, for) alting var så knasende tørt. Frifelt.SG.41. Sebbersund er nu en knasendes fattig by, men en gang har den været rig. Him (Krist.JyA.V.37).
| knase´me | knase¡ri |
| Sidens top | |