verb. _ knari, knariè $Skannerup.
[vel < Çknarre 4; spor. i MØJy og Djurs]
om klynkende lyd fra småbørn, f.eks. i vuggen. $Skannerup.
knarre·vorn
Ìknarrisknarre·vornÌknarrisknarre·vornÌknarris