knarke·ugle
knarke·vorn| knarke·ugle | knarke·vorn |
propr.
[< Çknarke 1; Him´V (±S), spor. i øvrige Him, desuden én optegnelse fra Mors; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
(i overtro) = spøgelsesvæsen, som om natten kommer susende med lyde omtrent som en knirkende vogn; jf. odins·jæger x; se også JySaml.1Rk.III.214f., Krist.DS.II.125ff. Knarkvogen (de fordømtes ånder) høres fare gennem luften. Den piber og synger ¨ Knarkvognen kører altid fra sydvest mod nordøst (det er vel fugletrækket). Himmerl.382. Det var noget ud på aftenen, da a (= jeg) gik hjem, og så var der noget i luften, der tog på og skreg: "Knokkeråk, knokkeråk!" A troede jo straks, det var knarku¿nen (= knarkevognen), og begyndte at læse mit fadervor, skjöndt a var ikke mere end en knægt. Det var lidt tåget, men a så op og fik öje på en række grå fugle ¨ (derhjemme) sagde de, at det var en flok radegæs (dvs. vildgæs, der fløj på række, jf. rad·gås x). HornumH (Krist.JyA.T.VI.116). Knarkvognen ¨ gør ingen Fortræd, med mindre man forhaaner eller driller den ¨ Den almindeligste Tiltale til den er: "Vend og kjør og smør" _ der eller der (Stedet nævnes, f. Ex. en Dam, Sump osv.), og da gjør den et svært Spektakkel i Vandet og Mudderet og holder ikke op før henimod Daggry. ÅrsH (JySaml.1Rk.III.214). den såkaldte Knarkvogn ¨ er et flyvende Utyske, der giver en pibende Lyd som en slet smurt Hjulbør. Råber man frækt til den: "Vend og smør Navet!", eller særlig frækt: "Vend og s... (dvs. skid) i Navet!", bliver Knarkvognen rivgal og gør Ulykker. Him´V (AarbRanders.1950.13). (i digt med titlen Knark´Uwnen:) sæt Pind for din Da^r, / for Knark´Uwnen kjører i Hi’e og Kja^r = sæt pind for din dør, for knarkevognen kører i heder og kær. NVibe.JD.11. \ også kaldt: Knarvognen. fra Luften stod Gny af "Knarvognens" og "Wojensjægernes" (= »odinsjægernes) natlige Færd. *Him (AchtonFriis.JL.I.333).
| knarke·ugle | knarke·vorn |
| Sidens top | |