knarke·and
knarke·handel| knarke·and | knarke·handel |
subst.
[< Çknarke 2; spor. i Vends, Han, på Mors, i Hards, SVJy og Sønderjy´N; syn.: knar·fugl, knarke·and]
= fugl med knirkende stemmelyd, især engsnarre el. skovsnarre; jf. Brøndegaard.Fauna.II.113. knar§kfòw¶l, en Fugl, hvis knarkende Lyd høres i våde »åringer (dvs. år) om sommeren. $Vejrum. knarkfåw¶l = fugl med skrattende stemme, ses sjældent, høres ikke så sjældent på stille aftener; måske vagtelkonge el. engsnarre. AEsp.VO. saa bejøntj Knarkfaavli mæ hans (= så begyndte knarkefuglen med sit) wut _ wutwut! Thise.NKS.124. Skovsnarren ¨ (kaldes her) Knarkefoul. Schade.Mors.192. Vagtelkongen ¨ kaldes i Lönborg æ Knar¶kfow¶l ¨ efter de lyde, (den) giver fra sig. SVJy (Sgr.III.156).
| knarke·and | knarke·handel |
| Sidens top | |