Çknappe
Çknappelig| Çknappe | Çknappelig |
Se også Çknappelig (adv.), Èknappelig (adv.)
adj. _ udtales som Ȃknappelig.
[< Èknap; spredt i Hards og SVJy; syn.: nappelig]
= kneben, karrig; nærig. hun er knaple we wos = hun er knappelig ved os (dvs. giver os knebent med mad, om kone på gård). Hards (Røjkjær.Opt.). (når han) kom med tørv ¨ blev der (som betaling) læsset ¨ kartofler, korn ¨ på vognen. Forinden sagde (han) altid: "Vær no æt for knaple ve’ mæ, Pe’ Hirgo!" (= vær nu ikke for karrig over for mig, Per Hedegaard!). Holstebro. knappelig Raad havde de altid paa det ovre i Asgaard (dvs. de havde knebent med foder til hestene, jf. råd x). Krist.JyF.III.67. (vi havde) knaple med Avling i Fjor (dvs. avlen var kneben). SVJy.
| Çknappe | Çknappelig |
| Sidens top | |