knap´hen
knaphuls·jern| knap´hen | knaphuls·jern |
subst.
[spredt i Nørrejy, desuden $Øsby; syn.: knap·gab]
= rigsm. hañ æ kyw, hans ¡nejèªleß h浶è he¿Ï ne¶è te de nej¶è ¡knapªhwål = han er ked (af det), hans »nederlæbe (dvs. underlæbe) hænger helt ned til det nedre (dvs. nederste) knaphul (i jakke el.lign.). $Hundslund. (hun) sat Munnen te de triri Knaphwoll, (da) hun mærket, a it vil gjø Alve o ’et = satte munden til det tredje knaphul (dvs. "hang med hovedet"), da hun mærkede, jeg ikke ville gøre alvor af det (dvs. kæresteriet). PJæger.G.20f. (talemåder:) Dær ær månne Få¡su¶ner på Knaphwålèr (= der er mange faconer på knaphuller), dvs. Et Arbejde kan gøres ¨ paa mange Maader; her dog brugt om et Arbejde, der er gjort paa en akavet Maade. AarbVends.1933.100. "hÉjtè æ åsè gåt!" sø skræreren, han ku it sÒj knaphwòlèr = hægter er også godt, sagde skrædderen, han kunne ikke sy knaphuller. MØJy (F.).
| knap´hen | knaphuls·jern |
| Sidens top | |