subst.
[< Çknap 2; spor. afhjemlet]
= rigsm. (mangel). der blywwer knaphjÉ på hal¶m te fåroo¶re = der bliver knaphed på halm til foråret. AEsp.VO.
knap·handel
knap´henknap·handelknap´henknap·handelknap´hen