knaphuls·sting
knap·hånds| knaphuls·sting | knap·hånds |
adv. _ 1.sms.led: ¡kna§p´ (spredt vsa. ¡knap´). _ 2.sms.led: ´¡hæñè NVJyÌ, MVJy´NÇ; ´¡hæ·ñè Hards´M og ´S, Sydjy, også *´henne(r), *´hinne, *´hændet; også (med tab af initialt h´:) ´ªæñè(r) $Torsted; ´®enè, ®´inè Hards´NV; ´ªæñ· Thy´N (Balle.Opt.).
\ Ìogså ´hæ·ñè Thyholm; Çdog ´hæ·ñè $Vejrum.
[< ¢knap; NVJy (± Thy´NØ), MVJy (± Fjends´S), Sydjy (dog kun spor. i ´S); se kort; syn.: knap´hen]
 |  Tæt afhjemlet |
= (meget) snart; om kort tid; lidt efter, lidt senere. wor få¶r et e¶t hjem·, men han mo knap’henne væ·r her = vor far er ikke hjemme; men han må snart være her (dvs. være tilbage). Sall. do ska ¡kna§pªhænè hå æ høweÛèr hent hjæm¶ = du skal knaphænde (meget snart) have Høvederne (dvs. kreaturerne) hentet hjem. Skyum.Mors.II.144. (klokken) vil no knapenne te aa slaa Tøll = vil nu om lidt til at slå tolv. JKirk.NT.84. trow¶è do, do ka kom· kna§phæñè! = tror du, du kan komme snart! (dvs. se så at få fart på!). $Agger. Knap¶hæ·nde o æ Må·rstå¶nd (= lidt senere på morgenstunden) drog man (dvs. studedriverne) videre med Studene (på vej mod marked i syd). HPHansen.GF.II.200. Nær æ Kaak gi sæj te u gaa·l tiele (før Midnat), gir et knap’hæ·nde Væjrsky·wt = når kokken (dvs. hanen) giver sig til at gale tidligt ¨ giver det snart vejrskifte. SVJy. Di fljest aa a Slawer holdt knaphænne op; men æ Spor aa æ Støwl bløw ve = de fleste af sporene (jf. slage x) holdt op lidt senere; men sporene af støvlerne fortsatte. Hards. ska wi wæ ¡fær· te ¡yw¶l, ska wi ¡knap¡æñèr ha be¡gyñ¶ = skal vi være færdige (med at tærske) til jul, skal vi snart have begyndt. $Torsted.
| knaphuls·sting | knap·hånds |
| Sidens top | |