knap·form
knapgab·jern| knap·form | knapgab·jern |
subst. _ med sideformen knaps·gab (Rømø).
[< Ìknap, Çgab 2.1; Sønderjy (± NØ); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= knaphul. ÁknapÁga·f blywè Áæñ·tèn ¡slawn mæ èt Áknapgaf¡jæn å èn ¡hamè hæ¬è ¡å Áklepè mæ èn Áknapgaf¡saws = knaphuller bliver enten slået med et knaphulsjern og en hammer eller også klippet med en knaphulssaks (jf. knapgab·jern, knapgab·saks). Als. Han fæk ¨ en Blom i e Knapgaf = han fik en blomst (jf. Ìblomme) i knaphullet (da han som »kostmand skulle invitere til bryllup). HAlsinger. (JyTid. 9/12 1951). _ (talemåder:) Det er bedre med Hægter, soj æ Skrærre, han kund’ it sy Knapgaf’ (= sagde skrædderen, han kunne ikke sy knaphuller). SJyMSkr.1932.189. (ironisk, om svag stemme:) de vå, som èn kuñ høè èn låp ser i èt knapgaf å knyst = det var, som man kunne høre en loppe sidde i et knaphul og hoste (jf. knyste x). NRangstrupH (F.IV.252).
| knap·form | knapgab·jern |
| Sidens top | |