knage·pige
knageret| knage·pige | knageret |
subst. _ med sideformen knagi.
[vel < Ìknag 8 (efter planke) + ´er hhv. δi; jf. ØMO. knagehals]
(som skældsord) = pralende el. fremfusende person. knå·©i = en velhavende, kalkunsk Bonde. *$Hurup. æn ri©¶ knå·©èr = en rig knager. *Skyum.Mors.II.285. æn Knå·gèr = en ung Vovehals, ung lystig Krabat. Han æ da så møj¶ æn hæsèlè Knå·ger (= han er da virkelig en »hæslig knager), dvs. en stor Gavtyv. *Hards (JKamp.Opt.).
| knage·pige | knageret |
| Sidens top | |