knøvelig·hed
Ìknøves| knøvelig·hed | Ìknøves |
subst. _ knøwels $Erslev. _ genus: fk.
[< knøv 1; syn.: knøv·hed 1]
= skønhed. *Melsen.1811. æ knøwèls æ jow e¶t stu¶(r); mæn dæ æ sø¶n en øn· øw¶èr hen, te æn mo tøws åm¶ hen = skønheden (dvs. hendes skønhed) er jo ikke stor; men der er sådan en ynde over hende, at man må synes (jf. tykkes x) om hende. *Skyum.Mors.II.200.
| knøvelig·hed | Ìknøves |
| Sidens top | |