knøv·agtig
Çknøve| knøv·agtig | Çknøve |
Se også Çknøve (verb.)
verb. _ med sideformen knøvse (Vends). _ *knøew Vends; *knøu Ommers (JPIvers.BB.5); *knøw Hards. _ ptc.: *knøvve KærH (Vends); *knøwwet Hards; (sideformen:) knøw·st Vends.
[< knøv 1; spor. i Vends, Ommers og Hards]
= pynte (noget), gøre (det) pænt; især i forb. knøve sig (op). a ska ha mæ knøw·st = jeg skal have mig pyntet. Vends. (nu kommer Morten, så) mo A astei aa knøu mæ op i en Hast (må jeg af sted og pynte mig i en fart). JPIvers.BB.5.
| knøv·agtig | Çknøve |
| Sidens top | |