knøt·koneknøv·agtig

knøv

adj. _ knøw¶ Nordjy (spredt afhjemlet også knöw¶)Ì; knøw¶, knöw¶ MidtjyÇ, SydjyÈ; knöw¶/knöw (K 1.1) Sønderjy (nord for rigsgrænsen)¢; også *knøg spor. i NØJy, Fjends´S og MØJy´N.

\ Ìvsa. knø¶w Vends (AEsp.VO., $Børglum); også (sj.) knÒ¶w Vends (AEsp.VO.); knö¿w $Læsø; dog knÒw¶ $Lild; også *knev Skagen (Olavius.Schagen.376); Çogså knæw¶ $SSamsø, VoerH; dog knew¶ NSamsø (F.); *knæv MØJy´S; *kneuv MØJy´N (PKnap.1828); Èogså knew¶, knæw¶ Bjerre, knæw¶ $Jelling; *knev Hards (NHegelahr.ca.1810); *knøvs Hards (SFjelstrup.ca.1825); kneu (Anchersen.ca.1700); knev Ribe (TerpagerÌ.ca.1700); ¢også knæw¶ $Vodder; knæw $Løjt; *knev SønJy´NØ (vsa. *knov, *know); *knau Åbenrå.

 Næste betydning

1) = pæn, køn, smuk, især om person, men også om dyr og genstande mv. [Nørrejy (dog kun spredt i Djurs og Sydjy´S); se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Knøv, om et smukt Menneske: en knøv Kaal (dvs. Karl). Djurs (NBWelling.ca.1840). righ wa hun, aa knøw wa hun ¨ dæ wa baade Jen og Enaahn, dæ bejled te hin = rig var hun (dvs. en ung enke), og smuk var hun; der var både en og en anden, der bejlede til hende. Blich.EB.5. hinner Dætter ¨ war saa knøv o saa wakker = hendes datter var så køn og så vakker. Løvig.K.161. a ha entj næ¿ så møj¶, mæn a ku nåk hò¬ dæm knøw· = jeg havde ikke nær så meget (foder til hestene, som andre karle på gårdene), men jeg kunne nok holde dem pæne (alligevel). $Hellum. han beundrede damens kjole og sagde saa: "De er da saa møj æ sjallen knøvt klemmen do haar paa (= det er da så meget (dvs. virkelig) et sjældent kønt »klædemon (dvs. klædningsstykke), du har på). Vends. (han måtte gå) æn knÒw¶ støk wÉj¶ i nòròwèst = et pænt stykke vej i nordøst (i storm fra nordøst). Kvolsgaard.L.15. De blywer åler te knøw¶ Bru¶g mi·r (= det bliver aldrig til pænt brug igen), om noget ødelagt. AarbVends.1942.214. de listed sæ ud te æ Hjørn; der kund’ de saa knøv sto og kig’ = de listede sig ud til (hus)hjørnet; der kunne de så fint stå og kigge. Aakj.FF.70. De war intj knø¶wt å dæ = (det var) ikke pænt gjort af dig. Vends. sont nue tykkes a, de wa knøwest, du holtj di Muj med = sådan noget (dvs. negativ omtale) synes jeg det var pænest, om du holdt din mund med. Thise.DP.106. (talemåde:) knø¶wt er næm¶t höw¶we = pænt er nemt pyntet (vedr. en køn pige, jf. høvet). AEsp.VO. (del af remse:) De ær træls å wær Bæls, de ær knøwer å vær Høwer = det er kedeligt at være tjenestedreng (jf. bæls 1), det er pænere, bedre at være hyrde(dreng). AarbVends.1932.207. _ (ironisk:) enj knøw jenj (= en knøv en), dvs. en rigtig Grimmerian. Lars.Ordb.129. Jou! Do æ en knøv Kaal! = Jo du er en net Karl. RibeH (Foersom.1811). de war hÉlès nÒj knøw¶ snak å kom· mæ = det var ellers noget køn (dvs. ringe) snak at komme med. VHanH (F.). \ (substantiveret neutrum:) (noget) knøvt = god mad; noget lækkert. Et kon Knöw¶t (= et korn knøvt), om god Mad. *VoerH (MØJy). \ hertil, som subst., ironisk: do ¡æ¶ èn ¡knøw¶ = du er en køn (en), nedsættende bemærkning. *$Gosmer. *VoerH.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = dygtig, med godt håndelag; ferm [MVJy og MØJy, spredt i NØJy og Sydjy´N og ´S, spor. i øvrige Sydjy og i Sønderjy; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

(han er) knøw¶ te sin hæçj¶èr, knøw¶ te å jör træ·skor = dygtig med sine hænder, dygtig til at lave træsko. $Tolstrup. hañ æ knøw¶ te manè teµ¶ i ¡ho©ªhu¿sèt = han er dygtig til mange ting i »huggehuset. $Hundslund. Hon ær¶ en ¡knöw ¡pi·©, hon ka ¡å¬·ªre· ¡følè en ¡kå¿l = hun er en dygtig pige, hun kan allerede følge en karl (ved høstarbejde). Hards. en knøv knejt = en dygtig dreng. SVJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = klog, kvik, opvakt [spredt i Fjends´S, MØJy og Sønderjy, spor. i Him´S, Hards og Sydjy] Di ¡tro·j, han vå ¡tratè, mæn han æ ¡knöw¶ ¡nåk = De troede, han var fjollet (jf. trattet x), men han er klog nok. HostrupD.II.2.119. Hun er nok it a de knøwest (= ikke af de klogeste). $Løjt. _ (talemåde, med varianter:) Æn lille u knøw æ bæjer in æn stuer u døw = en lille og kvik er bedre end end stor og dorsk. SVJy (jf. F.II.238).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = (nogenlunde) rask efter sygdom [spor. i Vends og Midtjy] jov Tak! no er a knøv (= jo tak, nu er jeg nogenlunde rask), svares på Forespørgsel om Befindendet. Lars.Ordb.129. han er ret knøv i Dau (= dag), dvs. i Bedring _ om den Syge. MØJy (HBrøchner.ca.1810).

 Forrige betydning

5) = dristig, kåd; kry [spor. i SVJy´S og Sønderjy] knev, (om) den, som er formeget modig, oc kaad i munden. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). knöw¶ ¨ betyder en, der vil fremhæve sig lidt (noget dadlende). $Agerskov. en knejt lidt kry og knøv ¨ med sin Pig’ = en dreng (ung mand), lidt kry og dristig, med sin pige. MartinNHansen.A.6.

knøt·koneknøv·agtig
Sidens top