knøskknøt·kone

knøske

verb. _ knøsk alm.; knø÷sk $Børglum; også *knødske HornsH (Melsen.1811). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[spredt i Vends; syn.: kniske 1, knuske 1]

= gnide/gnubbe (hårdt); slå/banke (let), især vedr. vasketøj. knøsk = gennemarbejde med Hænderne, om Tøj; der lige i forvejen er sæbet ind, naar man vasker. $Tolstrup. å knøsk = bearbeide med Knoene (Hænderne); Vaskekonen knøsker Linnedet i Vaskeballien. $Tise. (med person som objekt:) Knødske En = arbejde ham igjennem med Næverne (dvs. banke ham). Melsen.1811. (også:) knøsk jeçj¶ (= knøske én), dvs. trække en i håret. Vends (F.).

knøskknøt·kone
Sidens top