knævverskknøg

knø

subst. _ knø¿ Vestjy (F.IV.274+298).

[1786: *Knøe (CAndr.PF.178); formentlig beslægtet med Ìdød 4 el. nød x; kun anførte kilder i Nørrejy]

_ kun i flg. eder: knø og pine = død og pine. èn bèhjæl§pèlè løw¶n ka èn, knø¿ o pi·n, e§t uñvæ·r = en behjælpelig løgn (dvs. hvid løgn) kan man, knø og pine, ikke undvære. Vestjy (F.IV.298). _ guds knø. A ville, Guds Knøe! kun di to ¨ æ lit Korn drille (= kun drille de to en lille smule). CAndr.PF.180. _ bitter knø. O! bitter Knø! bring dou dem her (= bring dem dog herhen). CAndr.PF.20. _ min knø (?) (folkevise:) Bramsen tog flulil og slog hend’ i seng / han bandt’ æpå hans knø, han skuld gjør’ hend’ en dreng = »bremsen (dvs. insektet) tog flue´lille og lagde hende i seng / han bandede på sin knø, (at) han skulle gøre hende (gravid med) en dreng. *Hards (Krist.Skjæmtev.73).

knævverskknøg
Sidens top