Çknævre´
knævre·mund| Çknævre´ | knævre·mund |
subst. _ genus: fem./fk. (K 7.2).
[< Ìknævre 2 (efter planke)]
= person, der svarer næstvist igen. Knæbberigjen = helst et Qvindemenneske, der altid siger imod, som har ti Ord tilrede for eet. *Vends (Melsen.1811). for det (= fordi) hun al tid gav meget næsvise svar, kaldte folkene hende Knævver´ijen. *Hards (Sgr.IX.103).
| Çknævre´ | knævre·mund |
| Sidens top | |