knæ·so

knæ·spænde

knæsper

subst.

[vist < kæltringsprog knasper (= mand); spor. i Nørrejy]

(jovialt) = fyr, stodder. hanj æ no æt aandten en Knæsper / dæ igen Teng haaer = han er nu bare en stodder, der ingenting har (på kistebunden). Him. hø¿r do, knæspèr (= hør du, knæsper), venlig tiltale af voksne til drenge; også blandt børn indbyrdes. $Darum.

knæ·so	knæ·spænde
Sidens top