knæ·klods

knækning

knæk·moden

subst.

[< Çknække 6; spor. i Midtjy´Ø]

(om korn) = så moden, at aks mv. næsten knækker af strået; overmoden. Trækker Høsten ud paa Grund af ustadigt Vejr, kan Kornet blive ¨ knækmodent, og det må da behandles med Varsomhed for at undgaa Kernespild. MØJy.

knæ·klods	knækning
Sidens top