knække·basse
knækken·bejner| knække·basse | knækken·bejner |
adj. _ knæk(è)lè ØHanH; knæ§kèlè VHanH, $Havbro (vsa. kne§kèlè); desuden *knækle, knækkele Him´V.
1) = lige ved at knække; skrøbelig, svagelig, især om ældre personer [< Çknække 2; Han, Vends´SV og Him´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
hañ æ ¡blöw·n så ¡knæklè ¡po de ¡sist = han er blevet så svagelig på det sidste. $Haverslev. hun var saa knækle til at gaa, saa der maatte en følge med hende (dvs. hun måtte have en anden med til hjælp). Him´V.
2) (om læs) = så tung, at vogn næsten knækker sammen [< Çknække 1] Så læssede de (ved hjemkørsel af korn fra marken) så knækkelig for at blive snarere færdig. *Sall.
| knække·basse | knækken·bejner |
| Sidens top | |