Ìknække
knække·basse| Ìknække | knække·basse |
Se også Ìknække (subst.)
verb. _ knæ÷k/knæ§k/knæk/Áknæ(÷)k (K 1.4) alm.Ì; knɧk NVJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (præt.) også knak spor. i Østjy´N og ´M og Fjends, desuden $Lild.
\ Ìogså knek $Læsø (ældre); også *knik Als.
A. med objekt.
1) = brække, bryde hård (over)flade, fx glas, skal (på nød), korn (ved formaling) [spredt afhjemlet] do hår knækeÛ min kjæp = du har knækket min kæp. $Tved. kå do ¡knæk ¡deñ¶ ¡ne¿ = kan du knække den nød. $NSamsø. bo·©èr blöw knæ§kèr o æ kwa¿r = boghvede blev knækket på kværnen (i mølle). Hards (SprKult.I.118). (hør på marken blev) boñèn ¡sam¶èl i kne§p, næ de wa ¡vejrèt, å så blöw èt jo ¡knæ§kèt = bundet sammen i knipper, når det var vejret (jf. vejre x), og så blev det jo knækket (dvs. stænglerne blev brudt i stykker, jf. ¢brøde 1). $Give. Æ Las waa faa taang, a knækket en Stæeldarm = læsset var for tungt, jeg knækkede en »steldearm (dvs. træstykke, som bærer vognhjul). RibeAmt.1940.28. (ptc. som adj.:) knæke gryn = knækkede Gryn. ØHanH. (sammenskrevet med subst.:) e knæggesogge = det knækkede sukker (dvs. hugget sukker). ÅrsskrSottrup.1986.68. _ (om lemmer på mennesker og dyr:) (har du ikke andet at bestille), end leg og tjyr paa san jej, aa knek baade Arm aa Bjen = end (at) ligge og køre på sådan én (nemlig en ny cykel) og knække både arme og ben. Læsøbl. maj 1924. knikk e Hals = knække halsen (ved ulykke). MartinNHansen.BH.33. _ (spec., om kraftprøve:) o knækès Feµèr (= at knækkes fingre), dvs. sætte højre Hånds Fingre ind i Modpartens og prøve, om man kunne trykke vedkommende ned (vist på omtrent samme måde som "at lægge arm"). Hards (HPHansen.Opt.). \ faste forb.: knække én ned / til jorden [spor. afhjemlet] knæk jæn¶ ni¶èr Skautrup.H.II.65. knæk jæn¶ te¶ æ ju¶èr (i livtag). Skautrup.H.I.90. _ knække en »loppe, »lus. _ en hård »nød at knække. _ (i ed:) (djævelen/fanden ) knække´me [spor. i Nørrejy] (djævlen) knæ§kème. Skyum.Mors.I.278.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) = beskadige varigt [spor. afhjemlet] de wa ¡sy©èn, dæ ¡knɧkèÛ ham = det var sygdom, der knækkede ham (jf. sygen x). $Torsted. Den jen knækker æ Hals ewer den anden = den ene knækker halsen over den anden (dvs. går ned økonomisk på grund af den anden via kautionering mv.). SVJy (JJacobsen.T.II.10).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = bøje [spor. i SønJy] Væn do ¡knækèr e ¡St嵶 ¡let, så ¡gæ¿r èt ¡bæ·r = Når du bøjer Stangen lidt, så går det bedre. HostrupD.II.2.117. (vedr. udtynding af levende hegn:) Naar der hugges »Hegn, lader man med et Par Meters Mellemrum en enkelt stor Hasselgren blive staaende. Den bøjes siden, saa den halvt brækkes, men alligevel gror videre i vandret Stilling. Det kaldes at knække, Áknæk. $Løjt.
Forrige betydning - Næste betydning
4) knække sig = kaste op [spredt i Midtjy, spor. i øvrige Nørrejy; yngre dialekt; syn.: Çbrække 11]
B. uden objekt.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = gå (midt) over, brække, gå i stykker, om trægenstande, strå mv. [spor. i Nørrejy] Tit war dær ¨ æn pæ¶l æller tåw, dær knæ§ke å sku fårnøj¶es = tit var der en (hegns)pæl eller to, der knækkede og skulle fornyes. Ejsing.Salling.87. Mønlatten er knække = »lægten i tagryggen (jf. møn x) er knækket. Lars.Ordb.412. hañ kjo ¡ga϶t, å ¡stja¿tèn ¡knækèt = han kørte galt, og »stjerten (dvs. vognstangen) knækkede. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = bøje, have bøjning [spor. afhjemlet] byggen er knække (= knækket), (når det er så modent, at akset) danner en vinkel på ca. 60 grader fra strået. Vends. æ Hawer blyver saa maaen, te de knækker = havren bliver så moden, at det knækker (øverst i strået; jf. knæk·moden). HaderslevH. knæ·k i knɶen = bøje i knæene (under gang). AEsp.VO. knæk øw¶è i kuèÛèrèn = knække over i koderne (jf. kode x), dvs. snuble. $Hundslund.
7) = give tør, knækkende lyd; revne (om glas mv.) [spor. afhjemlet] de knæ§kè i æ ¡glasªsko·l = det knækkede i Glasskålen = gav knækkende lyd (el. revnede?). Skyum.Mors.II.75. è ¡ru·Û æ ¡knɧkèÛ = ruden er bristet, har en revne. $Torsted. (også:) naar de saa "knækker" (dvs. giver knæk´lyde, når man trækker i persons fingre) ¨ saa mange Knæk, lige saa mange Kjærester. Krist.JyF.IV.376. \ (overført:) så ri©¶ te de knå·©èr, knæ§kèr = så rig, at det knager, knækker. *Skyum.Mors.II.286. så ar¶m te han knå·©èr, pij·bèr, knæ§kèr = så arm (dvs. fattig), at han knager, piber, knækker. *Skyum.Mors.II.287.
| Ìknække | knække·basse |
| Sidens top | |