klytre·mager

klytre·rum

klytrer

subst.

[< klytre; spor. i SønJy og Sydjy]

= person, beskæftiget med småreparationer etc. (uden at have håndværkeruddannelse). En der nøtler (jf. nytle x) og kan lave mange Ting, kaldes Klytrer. Sundeved. \ også kaldt: klytre·mand [spor. i ØSønJy]

klytre·mager	klytre·rum
Sidens top