klynke·potteklysken

klyrke

verb. _ klø÷rk, klør·k _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[af uvis opr., muligvis lydefterlignende; Vends (±N, ±SV); se kort; syn.: grylre 1, hylre 1, klynke, pylre x, sylre x]

Tæt afhjemlet

= klynke, smågræde. Hwa stor do dÉ’r å klø·rker får? = hvad står du dér og klynker for? BørglumH.

klynke·potteklysken
Sidens top