klyngse
Ìklyning| klyngse | Ìklyning |
Se også Çklyning (subst.)
subst. _ kly·ni/klyj·ni (K 2.0). _ genus: fk... _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Ìklyne 1, δi; jf. ØMO. klynning; Thy´S, Mors, Sall (med tilgrænsende sogne i Hards og Fjends), spredt i Thy´M, spor. i Vends, Him´V, Hards´N og SØJy´N; se kort; syn.: Ìklyne 1, klyner, klyning]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= klump, klods; stor klodset person, dyr el. ting; i reglen med bibetydning af særhed, og (for person) klodsethed, dumhed. kly·ni, ubestemt skældsord, nedsættende om (mands)person: klods, "slambert". $Vroue. Men saa ta’ da ordenlig ved æ Tømm’(= så tag da ordentlig ved tømmen!)¨ Hvordan Satan i hule Helvede er det, te din moged Klyni kjører med æ Helmisser! (= at din beskidte idiot kører med krikkerne, jf. helmis 2). Aakj.VB.38. Er Dyret ligefrem kluntet, taler man om ¨ en Klyhni. Skyum.M.42. De wa knibens, a ku knissel aap aa æ Møngsfjæl mæ æ Mohgbohr, fu de wa en Støk taang Klyni = det var knebent (dvs. knap nok), jeg kunne bakse op ad »møddingfjælen med »møgbøren (jf. knisle x), for det (dvs. børen) var et stykke tung klyni (dvs. et tungt bæst). AarbMors.1926.106. dæ blÒw trokèn ¡sö¿n nu ¡kly·nièr ¡òp ¨ èn fæmè¡sÉjs ¡kloñ§tèr, ¡lisom di wa ¡tåñ·ªtÉl, ¡så ¡o¶ èn ¡bo·r, å ¡så sku èÛ jo ¡hæn o è ¡spre·®ste, å ¡så sku¬ di jo slåès i¡stø§kèr mæ èn ¡knyw¶ = der blev (ved tørvegravning) trukket sådan nogle klynier (store stykker, blokke) op ¨ en fem´seks (ad gangen), ligesom de var tunge til, og så på en båre (dvs. trillebør), og så skulle det jo hen på »spredestedet, og så skulle de jo slås i stykker med en kniv (til enkelttørv). Thy.
| klyngse | Ìklyning |
| Sidens top | |