klyne·krit
klyne·kurv| klyne·krit | klyne·kurv |
subst.
[< Ìklyne 2; spredt i Hards (±N) og SVJy (±Ø)]
= kul frembragt ved brænding af mosetørv (i »mile, se fx citat i klyne·pyt). I ældre Tid blev der brændt Kly·nkwål eller Sme·kwål (jf. smede·kul), dvs. Tørvekul, i mange midtjyske Moser. SprKult.XV.60f. Medens Niels Pedersen, f. 1868 ¨ var smed i Feldborg, brændte han kly·nkwål og brugte ikke andet; til stål var det også bedst, da det ikke satte så skarp hitz (= varme, i sammenligning med stenkul, jf. Ìhits 1). HammerumH (HPHansen.Opt.). Når Markus lavede Økser og lign., smedede han ved Kly·nkwål, der ikke lavede så mange Slagger på Jærnet som Stjæn·kwål (= stenkul). HammerumH (HPHansen.Opt.).
| klyne·krit | klyne·kurv |
| Sidens top | |